Amplexor bliver Microsoft Gold Partner

31. marts 2017

Amplexor har opnået Gold Competency-certificeringen i Microsofts Cloud Productivity-program og er derfor blevet udnævnt til Microsoft Gold Partner. Vi er nu medlem af en eksklusiv gruppe af selskaber med denne status, hvilket vidner om, at vi udover den rette teknologi også har den nødvendige knowhow, vision og strategi til at kunne tilbyde Microsofts cloudtjenester til vores kunder.

Microsofts tildeling af Gold Competency-certificeringen i Cloud Productivity viser, at vi har det højest mulige kompetenceniveau inden for Microsofts cloudtjenester, for eksempel Office 365. "Dette er et stort skridt for os og en stor ære," fortæller Eric Pieters, der er Vice President for Professional Services hos Amplexor. "Det viser, at vi har de tekniske kompetencer, de rigtige mennesker samt den rette vision og strategi til at hjælpe vores kunder ved at tilbyde Microsofts cloudtjenester. Derudover betyder det, at vi kan hjælpe virksomheder med forandringsledelse, når de overflyttes til skyen."

Virksomheder skal opfylde en række strenge kriterier for at opnå Gold Competency-certificering i Microsofts Cloud Productivity-program. Disse kriterier omfatter antallet af Microsoft-certificerede medarbejdere, der er tilknyttet cloudtjenester, omfanget af Office 365-projekter, hvilket normalt indebærer at have kunder i topsegmentet (det årlige antal Office 365-berettigelser i skyen samt antallet af aktive brugere). Amplexor opfylder alle disse krav for at opnå Gold Partner-status og forventer derfor, at Gold Competency-certificeringen vil åbne nye døre i fremtiden.

"Denne certificering viser, at vi er kvalificerede til at levere tjenester på højeste niveau. Vi har den nødvendige knowhow til at kunne gøre en forskel og konkurrere med større spillere. Og takket være vores Gold Competency-status i Cloud Productivity-programmet vil Microsoft personligt anbefale vores virksomhed."

Gold Competency-certificeringen er gyldig i ét år. Eric Pieters forsikrer, at virksomheden "fortsat vil arbejde hårdt og forny sig for at kunne beholde certificeringen. Vi har opnået det højeste niveau i Benelux-regionen, og vi vil arbejde hårdt på at blive på toppen. Det er en løbende proces at vedligeholde vores kompetencer, men vi tager godt imod udfordringen."

 

Om Microsofts Cloud Productivity-program

Gennem Competency Partner-programmet opmuntrer Microsoft sine samarbejdspartnere til at tilbyde kvalitetsløsninger inden for specifikke forretningsområder. Microsofts kompetenceprogram har til formål at opfylde kundernes behov og garantere den bedst mulige service for eksisterende og fremtidige kunder. Cloud Productivity-programmet anerkender samarbejdspartnere, som sælger og implementerer cloud- og hybridløsninger fra Microsoft Office. Virksomheder kan opnå Gold eller Silver Competency-certificering.


Nyheder


Få ekspertsupport

Tag en snak om dit næste globale projekt med vores eksperter

Din sikre virksomhedsportal til selvbetjening, support og læring