Gå globalt: De 10 vigtigste sprog, der giver international forretningsvækst

date iconOpdateret 27. februar 2023     tag iconRådgivning

Det mærkes tydeligt, at verden bliver mere og mere forbundet, og forretningslivet i dag er helt sikkert internationalt. De fleste globale virksomheder har som minimum tænkt over de mange muligheder, der kunne opstå ved at udgive deres indhold på forskellige sprog. 

Faktisk vil enhver virksomhed, der ønsker at sælge sine produkter og tjenester til målgrupper med forskellig kulturel og sproglig baggrund, være nødt til at bringe sit indhold til det næste, flersprogede niveau. 

Hvis man virkelig vil have fat på sine målgrupper, bør det gøres på deres foretrukne sprog. Der findes mange fordele ved flersproget indhold: Ved at lokalisere onlinekurserkan du opnå bedre kommunikation med medarbejdere, ved at oversætte brugervejledninger og produktmanualer kan du forbedre din kundesupport, og ved atlokalisere dit websted kan du tiltrække besøgende fra hele kloden. 

Det bliver stadig mere nødvendigt at definere en oversættelses- og lokaliseringsstrategi for din virksomhed, da den baner vejen for sådanne globale interaktioner. I en verden, hvor vi taler 7.000 forskellige sprog, kan det være svært at beslutte, hvilket eller hvilke sprog din virksomhed skal investere i at tilbyde. 

Din første overvejelse bør være at se på forretningsmålene på makroniveau og på dine kernemålgrupper. Før du dykker ned i sproghavet, skal du se på, hvilke sprog dine konkurrenter bruger til at distribuere deres indhold, og hvor relevant det er at efterligne eller bevæge sig væk fra dem. Men det er ikke alt. 

Det er vigtigt at have en lokaliseringsstrategi, og en stor brik i lokaliseringspuslespillet handler helt og holdent om effektiv håndtering af det digitale indhold. Dine strategier skal også se på den globale forbundethed, og hvordan du administrerer dit globale indhold, når du udtænker en globaliseringsstrategi og bruger den som en konkurrencefordel. 

Vi har lavet en praktisk liste over de 10 mest efterspurgte sprog, som du bør overveje at investere i, hvis du ønsker at sætte gang i den globale vækst. Ud fra fakta og tal kan du se, hvorfor de er de bedste bud på din globale vækst.

1. Engelsk 

Engelsk er "brobyggeren" i forretningsverdenen og den akademiske verden. Det tales i 94 lande og er modersmål for 339 millioner mennesker og samtidig det officielle sprog i de 20 mest relevante internationale organisationer. Altså et meget udbredt sprog. I de fleste lande er det også det primære fremmedsprog, der læres i skolerne, og det kan forstås af en tredjedel af verdens befolkning. 

Engelsk sidder også sikkert på førstepladsen som det mest brugte sprog blandt internetbrugere med 1.186.451.052 brugere, og som det mest brugte sprog på 61 % af de websteder, der bruger forskellige indholdssprog. 

Engelsk er derfor afgørende for alle, der ønsker at klare sig godt på den globale scene. 

 

2. Kinesisk

Kinesisk refererer til en gruppe kinesisk-tibetanske sprog med over 955 millioner modersmålstalende tilsammen. Eftersom 14,4 % af verdens befolkning, svarende til 1 milliard mennesker på verdensplan, taler dette sprog, er det det langt mest udbredte sprog i verden. 

Den kinesiske økonomi har oplevet en forbløffende vækst i de seneste par årtier og overhalede i 2018 USA for at indtage pladsen som verdens førende økonomi. 

Landets dominans i verdensøkonomien gør det til en særdeles vigtig kilde til forretningsmuligheder, så sproget er bestemt ikke et, man skal se bort fra – især når man tænker på, at engelsk ikke tales af ret mange i Kina. 

Kinesisk er også det næstmest populære sprog blandt internetbrugere, og med et salg på 2.779,31 milliarder dollars var landet verdens førende e-handelsmarked i 2021. Hvis vigtige asiatiske markeder fortsætter med at udvide deres internetbrug, kan kinesisk forventes at erstatte engelsk som det mest udbredte internetsprog i den nærmeste fremtid. 

Mandarin er en talt dialekt af kinesisk. For at oversætte enhver form for skriftligt indhold, skal du derfor vælge mellem de to skriftlige former: forenklet og traditionel kinesisk. Størstedelen af befolkningen bruger forenklet kinesisk. Traditionel kinesisk skrift bruges primært i Taiwan og Hongkong. Tabellen nedenfor viser de talte og skrevne variationer af kinesisk, der bruges på de store kinesisktalende markeder: 

Markeder

Tales

Skrives

Kina

Mandarin

Forenklet kinesisk

Singapore

Mandarin

Forenklet kinesisk

Taiwan

Mandarin

Traditionel kinesisk

Hongkong

Kantonesisk

Traditionel kinesisk

 

Hvis du har brug for en kinesisk tolk til et forretningsmøde eller en anden aftale, skal du vælge mellem mandarin og kantonesisk. Hvis du derimod har et dokument, der skal oversættes, skal du vælge mellem forenklet og traditionel kinesisk. 

 

3. Spansk

Selvom det måske ikke opfattes som et forretningssprog, er der alligevel 460 millioner mennesker, der har spansk som sit modersmål. Det er med andre ord det næstmest talte sprog efter mandarin, så derfor skal det ikke overraskende med på vores liste. 

Det kan altså åbne mange døre at gøre dit virksomhedsindhold tilgængeligt på spansk. Ud over Spanien anslås det, at der i latinamerikanske lande som Mexico, Peru, Paraguay og Ecuador og endda USA er 37,6 millioner mennesker, der taler spansk som deres førstesprog. Eftersom USA har verdens næststørste økonomi, og den spansktalende befolkning i USA forventes at være fordoblet i 2050, er spansk et enormt vigtigt sprog. Ifølge British Council er spansk også "nyttigt" for 34 % af britiske virksomheder. 

Med et omfattende netværk af bilaterale handelsaftaler er Mexico noget af det mest åbne land for handel i verden. For Storbritannien har Mexico også en høj prioritet, når det kommer til international uddannelse. 

Hvis du ønsker at gøre forretninger i USA, eller faktisk hvor som helst på den vestlige halvkugle, bliver spansk nødt til at være et af dine valgte lokaliseringssprog. 

 

4. Arabisk

Arabisk tales af 295 millioner mennesker verden over, og det er det officielle sprog i 28 lande, herunder mange af de dynamiske, voksende økonomier i Mellemøsten og Afrika. Seks arabisktalende lande er blandt Storbritanniens 50 største eksportmarkeder for varer, hvilket giver en samlet værdi for økonomien, der overgår handelen med Spanien, Kina eller Italien. Dette er blot én af forklaringerne på, at arabisk i en rapport fra British Council rangerer som det næstvigtigste af "fremtidens sprog". 

Mellemøsten repræsenterer et hurtigt voksende marked med ivrige forbrugere og masser af rigdom. Mange af staterne trækker en del turister til sig, som især kommer for at shoppe. Det er klart, at regional ustabilitet kan være en bekymrende faktor, men det øger også efterspørgslen efter alle former for indhold på arabisk inden for efterretninger og diplomati. 

Internettet er også i vækst i Mellemøsten, og med mange, der taler arabisk – og kun arabisk – er oversættelse af onlineindhold afgørende for at give din virksomhed en fordel på det internationale marked. Arabisk har tidligere været svært at gengive på websteder, men det har den nyeste software overvundet, så alt taler for, at flere virksomheder snart vil oversætte deres indhold til arabisk. 

Virksomheder bør overveje at gøre deres produktsortimenter lettilgængelige for den arabisktalende verden. Det kan sikre positive bundlinjer for virksomheder, der taler det samme sprog, og gør dem til vigtige spillere indenfor sektorer som diplomati, energi og forsvar.. 

 

5. Tysk 

Cirka 130 millioner mennesker har tysk som deres modersmål, og i alt 230 millioner taler sproget på verdensplan. Det er også det fjerdemest anvendte sprog på nettet. Det kan virke som et ret lille antal sammenlignet med de fleste andre sprog på denne liste, men det er også det sprog, der tales i nogle af de mest økonomisk stærke lande i Europa: Tyskland, Østrig, Belgien, Schweiz, Luxembourg og Liechtenstein. Tyskland er den største økonomi i EU og et økonomisk kraftcenter på den globale scene. 

Landet er verdens tredjestørste bidragyder til forskning og udvikling. Dette gør tysk til et særligt vigtigt sprog for videnskabelig forskning og placerer det blandt de vigtigste videnskabelige sprog inden for "bløde videnskaber" såsom sundhedsvidenskab, samfundsvidenskab, psykologi, kunst og humaniora. 

Med landets stærke ry for kvalitet, godt håndværk og intelligens er det ikke mærkeligt, at mange tyske virksomheder dominerer deres respektive brancher, og hvis du vil have fingrene i deres forretning, skal du tale deres sprog. 

 

6. Portugisisk

Portugisisk tales af omkring 232 millioner mennesker i Portugal (naturligvis), Brasilien og nogle dele af Afrika. Det er også det næstmest talte sprog i Latinamerika (efter spansk). Det kommer måske som lidt af en overraskelse, men selv i kapløbet om flest brugere af et sprog på internettet, kommer det på en femteplads med astronomiske 171 millioner. I CSA Researchs seneste årlige opdatering af benchmarker for sprog bragede portugisisk frem med en andel, der pludseligt voksede 6,1 % efter flere år uden udsving. 

For erhvervslivet er Brasilien nok hovedattraktionen. Det er et stort land og derfor et stort marked. Det er den største økonomi i Latinamerika og byder på forretningsmuligheder, der bare vokser og vokser. 

Eftersom Brasilien er den mest citerede videnskabsbase uden for G8, er der muligheder for at drage fordel af et blandt andet videnskabeligt samarbejde, for eksempel inden for lægemidler og energi. 

British Council anførte portugisisk som et af de 10 vigtigste sprog for Storbritanniens fremtid, med henvisning til potentielle muligheder inden for handel, videnskab, uddannelse og diplomati. 

Efterspørgslen efter portugisisk i USA er også stigende, og selvom det altid har været et vigtigt verdenssprog, er det først for nylig blevet anerkendt som et vigtigt sprog for erhvervslivet og i internationale relationer. 

Det bliver også mere og mere populært i Asien på grund af områdets gode diplomatiske og økonomiske forbindelser med Portugal og portugisisktalende lande. 

Ifølge skøn fra UNESCO er portugisisk det hurtigst voksende europæiske sprog efter engelsk. Det er også det sprog, der ifølge UNESCO har det største potentiale for vækst som internationalt sprog i det sydlige Afrika og Sydamerika. 

På baggrund af disse data er det interessant at betragte portugisisk som et anvendeligt sprog til at åbne op for forretningsmuligheder på alle fire kontinenter. 

 

7. Fransk

Selvfølgelig kender vi alle fransk som kærlighedens sprog, men det er også et fantastisk sprog for erhvervslivet. Med i alt 79,9 millioner, der taler sproget i 29 lande, er fransk stadig et meget populært sprog. Faktisk anslås det, at omkring 194,2 millioner mennesker også taler fransk som andetsprog, og det tal forventes at stige til 750 millioner i 2050. Det kan endda muligvis overhale engelsk og mandarin. På nettet anslås fransk at have omkring 102 millioner internetsurfere. 

Fransk er også officielt sprog i flere internationale organisationer, herunder FN og Verdenshandelsorganisationen. Vi kan desuden godt forvente, at Den Europæiske Union vil begynde at bruge fransk oftere, selvom engelsk fortsat er et officielt EU-sprog. 

Den fransktalende verden omfatter også Afrika, der vokser hurtigt og er rigt på naturressourcer. De seks afrikanske økonomier, der vokser hurtigst, er Rwanda, Tanzania, Mozambique, Elfenbenskysten, Den Demokratiske Republik Congo og Etiopien. Fransk er det officielle sprog i tre af dem. I lande som Algeriet, Marokko, Vietnam og Cambodja, hvor der er få mennesker med engelskkundskaber, er fransk særligt nyttigt som sproglig brobygger. 

Hvis du målretter din indsats mod forbrugere i disse lande, kan oversættelse til fransk være en god investering. 

 

8. Japansk 

Der findes 125 millioner mennesker, der taler japansk, og disse befinder sig primært i Japan, som tilfældigvis er den tredjestørste økonomi i verden. Det er også det sjettestørste sprog for internetbrugere. I 2021 lå Japans e-handelssalg på 128,3 milliarder dollars. British Council kalder Japan "en væsentlig bidragyder til britisk velstand – både som eksportmarked og som en vigtig investor" og bemærker, at Japan byder på et væld af muligheder, især med hensyn til videnskab og teknologi. 

Selvom landets økonomi har vist nogle tegn på stagnation, er det vigtigt ikke at afvise opfindsomheden i japanske virksomheder, hvor Japan ligesom Tyskland har et ry for at være fremragende. Japanske virksomheder er yderst innovative, og Japan er verdens næststørste investor i forskning og udvikling og en af de mest teknologisk avancerede og integrerede nationer i verden. 

Japan spiller fortsat en vigtig rolle i internationale fora på højt niveau og som en stor yder af udviklingsbistand. Foreign and Commonwealth Office betragter Japan som en vigtig partner i spørgsmål om blandt andet klimapolitik, energi- og ressourcesikkerhed samt reform af finansielle institutioner. 

Som TheRichest.com påpeger, er der også det faktum, at Japan er i gang med at bygge de robotter, der i fremtiden bliver vores overherrer. Måske bør vi alle hoppe med ombord, i og med at Japan beskæftiger over en kvart million industrirobotarbejdere. I de næste 15 år anslår Japan, at dette tal vil stige kraftigt til over 1 million, og de forventer, at omsætningen for robotteknologi vil være tæt på 70 milliarder dollars i 2025. Uanset om vi taler om robotteknologi eller andet, kan indtægter i den størrelsesorden retfærdiggøre et hvilket som helst antal økonomiske partnerskaber. 

 

9. Hindi 

Hvorfor skulle hindi være et af de bedste sprog at inkludere i din virksomheds oversættelses- og lokaliseringsstrategi? Hindi er det fjerde mest talte sprog i verden med 343,9 millioner mennesker, der har det som modersmål. Indien er det syvende største land efter område, den næstmest folkerige nation, og uden tvivl den hurtigst voksende af de store økonomier. 

Sammen med Kina betragtes Indiens enorme forbrugerbase og kulturelle mangfoldighed som et potentielt vigtigt fremtidigt marked for lokalisering og sandsynligvis en betydelig fremtidig forretningsmulighed. Det kan også betyde, at hele omfanget af marketingkanaler, herunder produktion af tekst, lyd, video, reklamefilm osv., ville skulle lokaliseres. 

Selvom Indien er hjemsted for 128 millioner engelsktalende mennesker, taler omkring 85 % af befolkningen ikke engelsk, og det er blevet overgået af brugen af lokale sprog. Hindi er vokset med 66 % ifølge en CSA Research-rapport over de 100 vigtigste onlinesprog. Denne vækst skyldes for det meste mobilwebbets indtrængen, offentlige investeringer og andre initiativer på subkontinentet, der bestemmer tempoet for alle indiske sprog. 

På internationalt plan har man foreslået at tilføje hindi til listen over officielle sprog i FN. Hvis det godkendes, skal al FN-dokumentation også udgives på dette sprog. 

Afslutningsvis udgør Indiens demografi i sig selv en stor forbruger- og forretningsmulighed, der vil skabe fremtidig efterspørgsel efter lokaliseret indhold. 

 

10. Koreansk

Hvad er årsagen til, at du bør investere i koreansk? Koreansk ligger på en trettende plads på listen over sprog i verden, der tales af flest mennesker. Ud over at være det officielle sprog i Nord- og Sydkorea, er det også anerkendt som et minoritetssprog i Kina, og det tales også nogle steder i Japan.  

Hvorfor er dette vigtigt for din virksomhed? Med omkring 81 millioner mennesker, der har koreansk som deres modersmål, rangerede Sydkorea som det sjettestørste e-handelsmarked sidste år, med i alt 92 milliarder dollars. 

Dette nye marked forventes at vokse med 5 % i løbet af de næste tre år og nå op på omkring 140 milliarder dollars.  

Lyder Samsung, Kia, Hyundai, Fila eller LG bekendt? Disse kendte mærker blev alle født i Korea. Hvis dette ikke er bevis nok på, at det koreanske marked måske er værd at føje til din målgruppe, er Duolingo kommet frem til, at koreansk sidste år var verdens syvende mest populære sprog at studere. 

Efterhånden som antallet af koreansktalende stiger, gør grundene til at føje det til din forretning det samme! 

 

Hold øje med de hurtigtvoksende sprog 

Uanset hvilke sprog du vælger, bliver du i sidste ende nødt til at tilføje nye, efterhånden som dine potentielle kundegrupper vokser over hele kloden. 

Husk, at denne liste udelukkende er vejledende for, hvad vi forventer er mest globalt relevant i dag. Hvis din virksomhed har et lidt mere snævert målmarked, kan det være, at din "'top 10" omfatter andre sprog, der ikke kom med på vores liste. For eksempel kan du takke den nuværende EU-lovgivning for, at et sprog som italiensk, der ikke er med på vores top 10, i øjeblikket oversættes langt mere end arabisk. Ikke desto mindre repræsenterer arabisktalende lande et større vækstpotentiale for forretningsmuligheder og en voksende forbrugerbase. 

Sproglandskabet udvikler sig også løbende. Et godt bevis på dette er Malaysia, hvor du finder flest mennesker i hele verden bruger smartphones som deres primære enhed til at komme på internettet. Så malaysisk kan snart vise sig som et populært sprog til lokalisering af mobilapps og oversættelse af hjemmesider. 

CSA Research viste, at thailandsk, indonesisk og persisk stiger hurtigt på grund af disse landes stigende brug af internettet, hvilket desuden er kraftigt tilskyndet af de respektive landes regeringer. Sprogene burde af samme årsag meget snart blive relevante for virksomheder, der leverer marketingindhold på nettet. 

Vi kan ikke se bort fra den relevans, som ukrainsk har opnået i det seneste år, med en skare på 45 millioner, der har ukrainsk som deres modersmål.. Efterhånden som krigsflygtningene migrerer og spreder sig geografisk, har behovet for oversættelses- og tolketjenester fra lokale sprog til ukrainsk (og omvendt) set en eksponentiel stigning, der bare fortsætter.

For eksempel oplevede Duolingo en stigning på omkring 500 % i brugere, der forsøgte at lære ukrainsk. Med en så betydelig ny interesse kunne det, hvis der er store ukrainske fællesskaber på de markeder, du i øjeblikket satser på, være relevant for dig at overveje at tilføje ukrainsk til din forretnings sprog. 

 

Konklusion 

Disse 10 sprog vil hjælpe med at få gang i din globale vækst. Hvis du kombinerer dem med en digital strategi, der styrer indhold i en flersproget kontekst, kan du endda vende global indholdsstyring til en konkurrencefordel. 

Husk, at din egen markedsundersøgelse bør prioriteres. Din målgruppe bør også være meget afgørende for, hvilke sprog du beslutter dig for at inkludere i din oversættelses- og lokaliseringsstrategi


date iconOpdateret 27. februar 2023     tag iconRådgivning

Drøft dit næste globale projekt med vores eksperter

relaterede artikler