Men som det er tilfældet med alle produkter i denne størrelse, er det også meget nemt at træffe de forkerte beslutninger. AEM er et meget fleksibelt produkt, der kan tilpasses dine specifikke behov. Det betyder, at alle krav kan omsættes og realiseres på forskellige måder med alt fra en skræddersyet løsning til en løsning, der er nøje afstemt med produktets kerneprincipper.
Med vores brede erfaring med implementering af AEM og med systemer til administration af indhold til hjemmesider i almindelighed kender vi de faldgruber, der kan være ved at vælge en af de forskellige løsningsretninger. Ud over løsningsarkitektur og potentiel teknisk dybde er det vigtigt også at tænke i omkostningseffektivitet og vedligeholdelsesmuligheder samt muligheden for at fremtidssikre dit system.
I dette indlæg vil vi fremhæve nogle af de vigtigste faktorer, som man bør være opmærksom på.
#1 Design og arkitektur
Når det kommer til din hjemmesides design og arkitektur, bør du først grundigt overveje, hvilke krav du har til det. Derudover bør du så vidt muligt tænke i allerede eksisterende løsninger, hvad angår software og værktøjer. Prototyper kan bruges til at gå kommunikere alternative løsninger til erhvervsbrugere og til at demonstrere visse såkaldte "out of the box"-funktioner. I de fleste tilfælde kan der opnås en betydelig grad af effektivitet ved at tilpasse de oprindelige krav en smule.
Eksempler:
- Udnyt den kontekstbevidste konfigurationsramme til at få hjemmesidens underelementer til at se anderledes ud og opføre sig anderledes.
- Gengiv dokumentlister, der ved hjælp af Sling Dynamic Include-rammen hentes fra eksterne systemer, for at gøre det muligt at cache de sider, der indeholder dem.
- Brug Sling Resource Merger, der skal forhindre duplikering af "out of the box"-komponenter.
- Fjern responsiv CSS og udnyt funktionaliteter i AEM til det.
- Implementer visse krav uden for AEM, for eksempel ved at integrere med eksterne (mikro)services. Dette er vigtigt for at forebygge "misbrug" af AEM som et WCMS.
- Gør det muligt at cache mere end 95 % af anmodningerne for at sikre høj ydeevne.
#2 Kernekomponenter
For et par år siden startede Adobe et initiativ, de kaldte WCM Core Components. Tanken var at bevæge sig væk fra de gamle og forældede "Foundation Components" og i stedet levere et solidt bibliotek med komponenter, som alle projekter kunne bygge videre på.
Biblioteket af kernekomponenter giver brugere et sæt byggeklodser til at lave avancerede hjemmesider. Ud fra disse principper har vi også udviklet vores eget sæt af (projektspecifikke) komponenter. Dette betyder samtidigt, at vi aktivt bidrager med kernekomponenter og løbende hjælper dem med at blive bedre.
Ved at bruge disse komponenter og udnytte tankerne bag dem er vi i stand til at opsætte ekstremt fleksible kodebaser og få mulighed for at opgradere komponenter én for én, uden at bryde bagudkompatibiliteten.
#3 Redigerbare skabeloner
Tidligere var det udvikleren, der skulle gøre et sæt sideskabeloner klar til brugerne. Før en indholdsforfatter kunne bruge en specifik skabelon, skulle en udvikler først implementere skabelonen og indsætte den i AEM. Dette betød ofte øget lanceringstid.
Men inden for de seneste få år har vi fået en funktion i AEM kaldet "Editable Templates" (redigerbare skabeloner), der mindsker afhængigheden af IT, når der skal oprettes nye sider. "Editable Templates" giver indholdsforfatteren mulighed for selv at sammensætte skabeloner ved hjælp af grænsefladen AEM Touch UI.
#4 Responsivt gitter- og stilsystem
Ved at bruge responsive gitre kan brugeren håndtere sidelayouts og komponenter på en fleksibel måde. Kombineret med AEM's stilsystem kan der anvendes foruddefineret styling uden at give køb på sidernes ensartede præg.
For at gøre indholdet responsivt har det traditionelt set været nødvendigt at involvere en designer til at lave mockups til de forskellige brudpunkter, en udvikler til at implementere dem til en specifik skabelon og en forfatter til at vælge skabelonen og fylde indhold på. Med responsive gitre er denne proces blevet meget mere simpel. Forfatteren fylder indholdet på og kan selv tilpasse layoutet, uden at det er nødvendigt at rådføre sig med en udvikler om responsivitet eller vente på nye softwaremuligheder. Denne funktion, der blev introduceret med AEM 6.3, giver brugere fleksibilitet uden behovet for at involvere udviklere til at løse disse opgaver. Endelig slipper man for at rådføre sig med en udvikler (og investere i ny software) for at ændre en skabelon.
Men fleksibilitet koster. Brugerne skal nu administrere layout-indstillingerne for sidekomponenter, og det kan være en større opgave. Det er ofte bedre at vælge en mellemting, hvor nogle layout-indstillinger er faste, og andre er gjort fleksible. Vi kan hjælpe dig med at finde den rigtige balance.