Acolad Group og Amplexor – starten på et nyt kapitel

20. november 2020

Som det tidligere blev offentliggjort i september, er Amplexor nu officielt en del af Acolad Group Fusionen er med til at forstærke koncernens verdensomspændende tilstedeværelse og teknologiske og kommercielle kvalitetsudbud fremadrettet, hvilket styrker den globale position som førende udbyder af sprog- og indholdstjenester.

Omfattende ekspertise på tværs af brancher

Som samlet koncern runder Acolad og Amplexor 2.000 medarbejdere og har en kombineret omsætning på mere end 270 millioner euro for 2019.

Takket være denne historiske fusion sammenlægges mange års erfaring med at levere professionelle sprog- og indholdstjenester til en lang række specialbrancher. Acolads omfattende tilstedeværelse og muligheder for krydssalg suppleres af Amplexors omfattende portefølje af løsninger inden for indholdsstyring og digitale oplevelser samt selskabets førende markedsposition i USA, Østeuropa og DACH-landene.

"Jeg er meget spændt, nu hvor dette store projekt skal føres ud i livet. Vi har fuldt fokus på at sikre en vellykket integration – i øjeblikket er vi i gang med at udvikle en proces, der skal udforme den kombinerede virksomhed, med bidrag fra både Acolad og Amplexor. Vores mål er at skabe en lys fremtid for vores kunder, partnere og medarbejdere."

Olivier Marcheteau
CEO hos Acolad Group

Næste skridt – at være blandt verdens tre største udbydere af sprogtjenester

Begge parter har i øjeblikket fuldt fokus på at sikre en vellykket integration. Det er afgørende for at opnå deres fælles mål om at blive en af verdens tre største udbydere af sprogtjenester. I mellemtiden forløber den globale drift som hidtil for at sikre 100 % forretningskontinuitet for alle kunder. Inden for kort tid vil koncernens portefølje af tjenester vokse og blive endnu mere alsidig for både kunder og forretningspartnere.

En ny ledelse skal sikre kontinuitet og innovation

Bestyrelsen i Acolad Group omfatter nu Olivier Marcheteau som CEO for den samlede koncern og Benjamin du Fraysseix, Guillaume Patry og Mark Evenepoel som bestyrelsesmedlemmer og rådgivere.


Nyheder


Få ekspertsupport

Drøft dit næste globale projekt med vores eksperter

Din sikre virksomhedsportal til selvbetjening, support og læring