Pressemeddelelse

Acolad støtter Yellow Ribbon Prison Run 2023

Den 22. september 2023

Acolad, der er brancheførende inden for løsninger til indhold og sprog globalt, sponsorerer Yellow Ribbon Prison Run 2023. Begivenheden finder sted i Veenhuizen i Nederlandene samt to andre steder i Nederlandene plus andre steder i verden. Den giver deltagerne den unikke mulighed for at løbe igennem det ikoniske Veenhuizen-fængsel og få et sjældent syn på den historiske bygning, der også fejrer sit 200-årsjubilæum.

Yellow Ribbon Prison Run 2023, som søger at ændre samfundets syn på tidligere indsatte og give dem en chance mere i livet, begyndte i 2009 og har i årenes løb – takket være god støtte fra både offentlige og private sektorer – skabt opmærksomhed og opfordret lokalsamfundene til at bidrage ved at donere til finansieringen af reintegrationsprogrammer for tidligere indsatte og deres familier.

Acolad blev inspireret af organisationens tema – "Run Beyond 2nd Chances" – og besluttede sig for at sponsorere begivenheden, der afholdes af Acolads samarbejdspartnere igennem lang tid, DJI og Reclassering Nederland. Yellow Ribbon Prison Run er et symbol på håb og en mulighed for at skabe nye chancer for at blive reintegreret i samfundet. Derfor passer det godt med Acolads politik om at give noget tilbage til fællesskabet.

"Acolad har en lang tradition for at promovere og støtte diverse lokale eller internationale initiativer, der stemmer overens med principperne om bæredygtighed, socialt ansvar og transparens." – sagde Nancy Haehnel, General Manager hos Acolad Netherlands. "Vi tror på, at vi har en større rolle at spille i samfundet end blot økonomiske fakta og tal eller at sørge for, at vi overholdet regler og bestemmelser. Denne begivenhed er en mulighed for at skabe reel opmærksomhed og handle på vores CSR-politik, og vi er utrolig stolte af at være en del af det."

Som sponsor giver Acolad alle deltagerne den eksklusive t-shirt til begivenheden med logoet for Yellow Ribbon Run. Den 23. september vil løberne kunne deltage i konkurrenceløbet på 10 km eller løbet uden konkurrence på 6 km.

"Det er fantastisk, at Acolad deltager med os i denne første udgave af Yellow Ribbon Run. Det er faktisk meningen med Yellow Ribbon Run: at vise, at indsatte ikke er alene. At Acolad støtter op om initiativet og gør det muligt sammen med os er selvfølgelig fantastisk," sagde Mandy Brienen, Contract Manager ved DJI's Procurement Implementation Centre. "Der sker kun forandringer, når vi står sammen, og jeg er oprigtigt stolt af denne begivenhed. Vi kan arbejde sammen med forskellige dele af DJI og vores samarbejdspartnere for at sende et budskab på denne specielle og smukke måde."

Yellow Ribbon Run er den årlige hovedbegivenhed for Yellow Ribbon Project, som er en bevægelse, der blev startet i 2004 af CARE Network (Community Action for the Rehabilitation of Ex-Offenders) for at skabe et mere inkluderende samfund ved at ændre samfundets syn på tidligere indsatte og give dem en ny chance for at bidrage til samfundet.

Navnet på begivenheden er inspireret af en sang "Tie a Yellow Ribbon Round the Ole Oak Tree", som er baseret på en (sand) historie fra en tidligere indsat. Efter løsladelsen blev han budt velkommen med gule bånd, der hang i træerne, hvilket var en symbolsk gestus fra lokalsamfundet, der viste, at han ikke var alene. Dette inspirerede byerne Singapore og Prag om at organisere aktiviteter under navnet "Yellow Ribbon Run" – et initiativ, der derefter spredte sig til andre lande rundt om i verden.

Vil du have mere at vide om vores sprogservices?

Tal med vores eksperter.

Seneste nyt