Vores kunde er en af verdens førende bilproducenter og en Fortune 50-virksomhed med en global tilstedeværelse.
Udfordringen
Det siger sig selv, at en af verdens største bilproducenter har brug for at kommunikere med kunder over hele verden – enkelt, nøjagtigt og rettidigt. Det medfører dog en enorm mængde oversættelses- og lokaliseringsarbejde – ikke kun for at kommunikere med kunderne, men også med medarbejderne og andre interessenter.
Det var en stor opgave at koordinere denne enorme mængde sprogtjenester. Det kan hurtigt blive vanskeligt, ineffektivt og tidskrævende at holde styr på oversættelser i så stor skala, med titusindvis af projekter hver eneste måned, der varetages af helt op til 80 forskellige udbydere af sprogtjenester.
De materialer, der skulle oversættes, var meget forskellige – fra juridiske, økonomiske og tekniske dokumenter til markedsførings- og multimediematerialer, software, e-læringskurser, HR-dokumenter og endda efterspørgsel på tolkning.
- Over 70 forskellige sprogkombinationer
- Stor volumen af oversættelse med titusindvis af projekter hver eneste måned
- Mere end 300 arbejdsprocesser, der skulle analyseres og strømlines
- En bred variation af oversættelsesprojekter inden for mange forskellige områder
Løsningen
- Udvikling af et nyt center til sprogtjenester fra bunden
- Ansættelse og oplæring af mindst 38 medarbejdere med branchekendskab
- Analyse af hundredvis af eksisterende oversættelsesworkflows
- Optimering af workflows for at strømline og forbedre dem
Acolad fik til opgave at planlægge og gennemføre dette ambitiøse projekt gennem en udbudsproces, der omfattede 50 forskellige leverandører. For at optimere en så stor mængde oversættelsesarbejde måtte vi trække på vores mangeårige erfaring inden for styring af oversættelsesprojekter i stor skala for at udvikle et skræddersyet center for sprogtjenester. Dette center skulle bruges til at koordinere og holde styr på kundens mange oversættelsespartnere verden over.
Vi førte tilsyn med ansættelsen, oplæringen og integrationen af et stort team af motiverede medarbejdere med ekspertise inden for styring af oversættelsesprojekter. Takket være årtiers specialiseret arbejde i forskellige brancher vidste vi, hvad der skulle til for at give projektledere den nødvendige ekspertise til at administrere oversættelsesprojekter inden for forskellige tekniske områder såsom de økonomiske, juridiske og tekniske industrisektorer.
Vi analyserede over 300 forskellige arbejdsgange for at sikre, at centeret kunne køre så effektivt som muligt. Det betød, at når det tidligere fragmenterede arbejde blev overført til centeret for sprogtjenester, kunne det gøres på den mest muligt effektive måde. Alt i alt var dette med til at muliggøre bedre og hurtigere kommunikation mellem workflowets mange interessenter.
Endelig implementerede vi systemer til at sikre en dynamisk drift, som gjorde det muligt regelmæssigt at tilpasse workflows og optimere processer og værktøjer hen ad vejen.
Det lykkedes Acolad at håndtere hele forløbet mesterligt og på rekordtid. Vi er virkelig imponerede over resultaterne.
Indkøbsansvarlig for bilproducent
Resultatet
Et strømlinet center til at styre oversættelser verden over
- Et effektivt nyt center for sprogtjenester til at styre alle oversættelsesprojekter
- Kapacitet til at håndtere en enorm mængde anmodninger om sprogtjenester
- Ekspertise til at håndtere varierede oversættelsesprojekter i mere end 70 sprogkombinationer
- Et markant investeringsafkast gennem optimerede processer
Centeret gjorde det muligt for kunden at centralisere og optimere deres globale oversættelsesprojekter, så de kunne arbejde på tværs af mange forskellige sprog og nå ud til kunder verden over på den mest muligt effektive måde. Denne øgede effektivitet gav et markant investeringsafkast – alt sammen på rekordtid.
Vil du vide mere om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed med at nå ud til kunder i hele verden?
Relateret læsestof
Kontakt en sprogserviceekspert
Har du brug for hjælp med et oversættelsesprojekt? Eller med udarbejdelse og/eller behandling af dit flersprogede indhold? Vi er her for dig.